Tesla Ladeboks
De Fleste kender til Tesla og deres ladebokse, men der er også andre ladebokse. Gå på opdagelse, her på siden.
Find ladebokse der opfylder dit behov
Tesla
Tesla er muligvis det absolut mest kendte selskab, når det kommer til elbiler. De var de første til at introducere en elbil, der var sjovt at køre, og har siden produceret flere elbiler end stort set enhver anden bilproducent i verden.
I dag begynder flere af deres konkurrenter at producere elbiler også, men Tesla er fortsat den eneste bilproducent, der også har sine helt egne ladestandere. Disse ladestandere virker også kun til Teslas egne biler, så det er altså kun for dig, der har enten en Tesla Model S, Model X eller Model 3.
Tesla tilbyder både ladestandere til hjemmet, samt abonnement til deres Tesla Superchargers. De har et stort netværk af disse ladestationer i store dele af verden, hvilket gør det nemt at rejse Europa tynd i sin Tesla.
Du kan koble dit betalingskort op til din Tesla
Som Tesla-ejer får du en Tesla-konto. Ikke nok med at den kan bruges til at låse din bil op, styre klimaanlægget og alt muligt andet direkte fra telefonen, så kan du også tilkoble dit betalingskort til applikationen.
Dermed kan du, hvis ikke du har et abonnement til Teslas Superchargers, bare sætte din bil i ladestikket – så sørger den selv for at trække pengene. Hvor smart er det lige?
Og mens andre elbiler ikke kan lade på Teslas ladestationer, så kan din Tesla sagtens lade hos andre udbydere, så længe de har de rette ladestik. Det er altså fleksibilitet på højeste plan.
Du behøver med andre ord ikke bekymre dig om at anskaffe en ladebrik, som du skal gennem andre udbydere af ladeabonnementer og -standere. Dertil kan du nemt følge dit forbrug direkte fra internettet, så du altid kan se, hvor meget du har brugt på at oplade din bil. Det er ikke blot smart, når du selv skal følge op på budgettet, men også når du låner bilen ud til andre.
Hvor er Teslas ladestationer?
Har du selv en Tesla, vil den kunne fortælle dig om, hvilke ladestationer, der er i nærheden efterhånden som du kører. Dertil kan du naturligvis også et kort både i bilen og på nettet over SuperChargers i hele verden, så du kan planlægge din rute hjemmefra.
Teslas biler er udstyret med et navigationssystem, der automatisk indlægger stop undervejs, så du ikke løber tør for strøm på turen. Og heldigvis er det sådan, at stort set alle Teslas ladestationer er placeret i nærheden af steder, hvor du kan holde en pause.
Det kunne eksempelvis være ved et indkøbscenter, ved en rasteplads på motorvejen, tæt på overnatningsmuligheder og så videre. Dermed kan du praktisk talt altid være sikker på, at du kan bruge ladepausen på at tisse af, samt få købt mad, snacks, drikke og hvad du ellers trænger til.
Du kan naturligvis altid se et opdateret og interaktivt kort af de Tesla ladestandere, der findes i Europa, på deres hjemmeside. Alternativt kan du se nedenstående kort over nuværende og kommende Superchargers i skrivende stund:
Som det ses på billedet, er der rigeligt med Tesla Superchargers i Europa, til at det er muligt at køre til Sydeuropa på ferie i en Tesla.
Udgivet Maj – 2022