Hvad koster det at lade en elbil?
Det kan være svært at gennemskue. Vi har derfor skrevet denne guide – Hvad koster det at lade en elbil, hvor vi bla. kommer rundt om prisen på opladning af elbil, hvad du kan forvente i forhold til de forskellige løsninger og tiden det tager at oplade sin elbil.
Hvad koster det at lade en elbil derhjemme og i det offentlige?
Når du anskaffer dig en elbil, kan det være en god ide at medregne det forventede forbrug på opladning. Det er en udgift, der kan variere en del, og herunder kan du læse mere om de forskellige priser, du kan forvente, når du skal oplade din elbil. Hvad koster det at lade en elbil? Dette er et godt og meget relevant spørgsmål, som vi besvarer herunder.
Opladning af elbil hjemme
Prisen på el varierer fra dag til dag samt tidspunktet på døgnet. Det er billigere at oplade om natten, hvor færre bruger strøm. I gennemsnit kan du regne med en pris på ca. 2 kr. pr. kWh (kilowatt). Ved at undersøge, hvor mange kWh batteriet i din elbil er på, og denne faktor kan du gange med to, så har du den gennemsnitlige pris på, hvad det vil koste dig, at oplade din elbil.
I gennemsnit kan du gå ud fra en pris på ca. 2 kr. pr. kWh (kilowatt) ved opladning af en elbil hjemme.
Prisen på opladning af elbil på turen
Når du er på farten, er prisen en helt anden snak. Her kan prisen også svinge, og det gør den i langt højere grad. Det kommer an på, om du f.eks. vælger en ladestander ved en parkeringsplads, eller om du oplader din elbil på en tankstation. Det kommer også an på, hvilken ladestander du vælger set i forhold til den mulige ladehastighed.
Opladning af elbil på turen kan koste alt fra f.eks. 2-6 kr. og nogle gange mere pr. kWh. Du kan altså risikere at skulle betale tre gange så meget, som hvis du vælger at oplade derhjemme. For mange kan det være nødvendigt at oplade på farten, derfor kan det i nogle tilfælde være en fordel at binde sig til et abonnement, som eks. Clever, der tilbyder fri opladning ift. til ens kørselmønster og hvor mange km. man kører pr. måned.
Opladning af elbil på farten kan koste alt fra f.eks. 2-6 kr. og nogle gange mere pr. kWh, hvis du ikke har tilknyttet et abonnement.
Opladning af elbil med og uden abonnement
Hvis du har elbil og du kun kører sjældent eller ikke særlig langt, vil det ofte ikke kunne betale sig med et abonnement, da prisen, du betaler pr. kWh, ikke vil overstige det samlede beløb, du vil skulle betale for en abonnementløsning.
Hvis du kører regelmæssigt til hverdag, og kører en god mængde kilometer pr. måned, er opladning af elbil med abonnement en god løsning. Dette kan svinge fra alt mellem 69 kr. og op til f.eks. 1.200 kr. om måneden. Det er vigtigt at læse vilkår og betingelser, inden du vælger, så du er sikker på at få et abonnement, der passer til dine behov.
Du kan desuden læse mere om billige og kvalitetssikre løsninger fra Ladeboksens Servicebog, der resten af år 2022 giver 25 kr. i rabat pr. mdr. ved deres abonnement til 69 kr.
Hvad koster en ladestander?
Hvad koster en ladestander så? Igen vil du opleve, at prisen varierer alt afhængig af udbyders, ladeløsning, abonnementsvilkår og andet. Valget af ladestander kræver, at du danner dig et overblik over mulighederne. Her kan du vælge at købe din egen ladestander fra udbydere og forhandlere som Zapp, The Charger, Proshop eller Elgiganten. Prisen ligger mellem 4-7.000 kr. ved køb af egen ladeboks. Hvis du vil sammenligne priserne fra de forskellige danske udbydere af ladebokse /ladestandere kan du sammenligne priserne her >>
Hvis du i stedet ønsker at leje en ladeboks, kan du vælge udbydere som f.eks. LIBLE, Clever, E.ON, OK. Her er prisvariationen langt større, og du kan altså leje en ladeboks ned til tæt på 2.000 kr. og op til over 12.000 kr. Vælger man LIBLE, har man mulighed for en god, hurtig og fair ladeløsning. LiBLE tilbyder udover salg, den mest udbredte ladeboks, Easee Home til en en pris, hvor du for et lille depositum på 995,00 for egen ladeboks, herefter vil prisen være 199,00-249,00 alt efter om dit abonnement skal indeholde mulighed for afregnet el-refusion.
Prisen på en ladestander svinger utroligt meget, og det kommer an på, om du lejer eller køber en ladestander. Prisen varierer alt fra 2-12.000 kr.
Hvor lang tid tager det at oplade en elbil?
Et aktuelt spørgsmål er: Hvor lang tid tager det at oplade en elbil? Som med prisen på opladning, samt prisen på en ladestander, er der ikke et konkret og enkelt svar på dette. Udviklingen er heldigvis til vores fordel, så det går hurtigere med opladning af elbil end nogensinde før.
Først og fremmest findes der forskellige ladere. Den ladestander, du får sat op ved dit hjem, er typisk den mest almindelige på 11 – 22 kW, og den er egnet til at oplade natten over. Derfor er den heller ikke den hurtigste, og det vil tage flere timer at oplade batteriet til 100 %. Du kan dog sagtens få en ladeboks, der oplader langt hurtigere.
Batterierne i elbiler vil oplade hurtigt op til 80 %, hvorefter ladehastigheden bliver langsommere. Ved lynladere vil det tage en halv til en hel time at oplade batteriet op til de 80 %.
Forskellige ladestandere tillader forskellige ladehastigheder. En ladestander på 11-22 kW, som typisk sættes op ved private hjem, er egnet til at oplade en elbil til 100 % over natten. Lynladere på 100 kW kan på 10 minutter oplade hvad der svarer til en rækkevidde på 150-200 km.
Udgivet Maj – 2022